Story Points er den mest udbredte estimeringsmetode i agile teams, men ogsaa en af de mest misforstaede. Korrekt brugt er de et vaerdifuldt vaerktoej til planlaegning og forudsigelighed. Misbrugt skaber de frustration og fejlslagne forventninger.
Story Points er et relativt maal for et stykke arbejdes stoerrelse, kompleksitet og usikkerhed. De er ikke timer eller dage. Et element estimeret til 5 points er cirka dobbelt saa stort som et paa 3 points, men det siger intet om, hvor mange timer det tager. Denne distinktion er fundamental.
De fleste teams bruger en modificeret Fibonacci-skala: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 20, 40, 100. Springene mellem tallene afspejler, at usikkerheden stiger med stoerrelsen. Forskellen mellem en 1'er og en 3'er er tydelig, mens forskellen mellem en 20'er og en 25'er er meningsloes - begge er bare "store og usikre".
Planning Poker er den mest populaere estimeringsteknik. Hvert teammedlem har kort med Fibonacci-tal. Product Owner praesenterer et backlog-element, teamet diskuterer det kort, og alle viser deres estimat samtidig. Hvis der er stor spredning, diskuterer dem med hoejeste og laveste estimat deres raesonnement, og teamet estimerer igen.
Velocity er antallet af Story Points, et team gennemsnitligt faerdiggoer pr. sprint. Efter tre til fem sprints stabiliserer velocity sig typisk, og teamet kan bruge tallet til at planlaegge fremtidige sprints. Velocity er teamets eget planlaegningsvaerktoej - det maa aldrig bruges til at sammenligne teams eller som et performancemaal.
En klassisk fejl er at bruge Story Points som en konvertering til timer. Naar ledelsen spoerger "hvor mange timer er en Story Point?", er svaret: det er det forkerte spoergsmaal. Story Points abstrahaer bevidst tid vaek for at fokusere paa relative stoerrelser. Hvis teamet tvinger en tidskonvertering, mister de hele fordelen.
Estimering er ikke en eksakt videnskab. Teams bor acceptere, at estimater er netop det - estimater. Over tid bliver teamet bedre til at estimere, og deres velocity bliver mere stabil, men der vil altid vaere sprints, der afviger fra gennemsnittet. Det vigtige er den langsigtede tendens, ikke den enkelte sprints praecision.
Nogle moderne agile teams har helt droppet Story Points til fordel for simpel opgoerelsesestimering (taelle antal elementer) eller t-shirt-stoerrelser (S, M, L, XL). Disse metoder er simplere og kan vaere lige saa effektive, saerligt for modne teams med ensartede backlog-elementer.